Forside Udskriv

FotoSan® Brugere

   
Efter at have været på FotoSan®-kursus hos CMS Dental er jeg blevet rigtig glad for at arbejde med lysaktiveret desinfektion og FotoSan® – men vigtigst af alt er – at mine patienter er glade for at jeg kan tilbyde dem denne behandling. Patienterne er glade fordi behandlingen er effektiv, billig og uden de store gener! 
I flere tilfælde hvor jeg har haft patienter med en akut opblusset parodontose diagnose på en enkelt tand, er det muligt at slå betændelsen helt ned med en tandrodsrens suppleret med en lysaktiveret desinfektionsbehandling med FotoSan®.
I ét tilfælde på en patient med parodontitis marginalis, der gik helt til apex på den ene rod og løsning af 1. grad og smerter, har jeg kunnet behandle med FotoSan® og opnået total heling på 3 uger.
FotoSan® er for mig et rigtig godt supplement til den almindelige tandbehandling og rar at have ved hånden.  

Tandlæge Anne Boelsmand
København K
www.tandlaegerneilyngby.dk
   
LAD er blevet en integreret del af klinikkens behandlingstilbud. FotoSan®-behandlingen er uundværlig i forbindelse med desinfektionsopgaver som:

Efterbehandling af patologiske pocher efter depuration, hvor pochedybden målbart (og mærkbart for patienten) hurtigt er forbedret. Supplement til rodbehandling af tænder med akut og kronisk apikal parodontitis.

Hurtig lindring af pericoronitis, aphter og forkølelsessår og gingivitis. Frekvensen af brug af antibiotika er formindsket. Vi vil i dag ikke undvære FotoSan®-behandling.

Tandlæge Kirsten Møhncke, Østerbro

www.tandeftersyn.dk
   
"Det er en dejlig fornemmelse at disinficere rodkanaler med Fotosan® -
Det er ikke så tidskrævende som en jodbehandling og der er ikke besværet med jodmisfarvning."

"Det er jo ikke så meget de enkelte bakterier på en tand overflade der er problemet - det er økologien i biofilmen på tandens overflader og i inficerede rodkanaler der er den tunge udfordring. Fotosan behandlingen destruerer den slimede biofilm og efterlader tandvævet, synligt renset på en måde der straks kan ses og fornemmes."

"Jeg oplever at FotoSan®-behandling er en billig måde at komme infektioner til livs på - sammenlignet med Laser behandling, Elyzol eller anden antibiotikabehandling. Det har tilsyneladende også en let hæmostatisk effekt"

" Antibiotika har svært ved at trænge igennem fleste bakterielle biofilm men FotoSan® behandlingen sprænger en biofilm lokalt så de enkelte komponenter kan uskadeliggøres effektivt og uden systemisk påvirkning og risiko for resistensudvikling."

"Nok den skånsomste og blideste måde at komme af med en patogen biofilm på!"

Nimmi Holstein
www.nulhuller.com
   
I halvandet år har vi i tiltagende omfang ladet LAD indgå i vores rutiner.
Behandlingen er langt den mest effektive, jeg har mødt til brandslukning ved akut marginal og apical parodontitis, ligesom akut pericoronitis lindres med omgående effekt. FotoSan®-behandlingen har dermed væsentligt reduceret min ordination af systemisk antibiotisk terapi.
Min tandplejer efterbehandler systematisk dybe pocher efter depuration, og patienterne melder positivt tilbage. Vi kunne i dag ikke forestille os at praktisere uden vores magiske lampe.

Tandlæge Jan Bindslev
www.tandlaegebindslev.dk
   
"Jeg har været på en del kurser, hvor der er blevet brugt laser i behandlingen, men da laserapparater er meget dyre, har det afholdt mig fra at benytte de forskellige behandlingsmetoder. Da FotoSan® kom på markedet i starten af 2009, syntes jeg, at produktet og prisen var tiltalende. Jeg valgte derfor at prøve FotoSan®, og indtil videre er jeg ikke blevet skuffet.

PA-beh.: I starten valgte jeg enkelte tænder med pocher på 6 -10 mm. Jeg har opnået de bedste resultater på pocher op til 8 mm. med en generel reduktion på 1 - 4 mm.
Jeg starter med at diagnosticere og pocheregistrere, hvorefter jeg introducerer FotoSan® for patienten og udleverer en patientfolder. Inden behandlingen forklarer jeg mine patienter om FotoSan®'s virkning på bakterierne, om effekten på rodoverflader og i rodkanaler, samt at det er et dansk produkt. Efter patientens accept startes behandlingen.
Først laver jeg tandrodsrensning, med efterfølgende FotoSan®-behandling.
FotoSan® agent medium ilægges pochen, jeg lyser i 10 sek. med endotippen nede i pochen efterfulgt af 10 sek. med blundt tippen udvendig på gingiva. Dette gentager jeg med 1 uges mellemrum, ialt 4 gange og kontrol 1 måned efter sidste gang med evt. tandrodsrensning og FotoSan®-behandling, hvor der er behov.

Endo beh: Jeg bruger FotoSan® i sidste behandlingsseance specielt ved apikal opklaring.

Efter oplukning, udrensning, skylning og tørlægning ilægger jeg FotoSan® agent low i de aktuelle kanaler, hvorefter jeg lyser i 30 sek. med endotippen i hver kanal, for derefter igen at skylle og tørlægge inden endelig rodfyldning.

Mine erfaringer med FotoSan® har indtil videre været positive, og patienterne har taget godt imod behandlingen. Det skal dog lige siges, at hvis ikke patienten har en god mundhygiejne, nytter det ikke at bruge FotoSan®, for selv FotoSan® kan ikke lave mirakler.

Skal man lave en PA Full-mouth-behandling, kan jeg anbefale at have to lamper. Derved sikrer man sig mod, at lampen løber tør for strøm under behandlingen."

Tandlæge Merete Repsdorph
Herlev
www.mereterepsdorph.dk/
   
"Jeg byggede i midten af november 2009 en helt ny klinik. FotoSan® var en af de spændende nye tiltag, jeg gav mig i kast med at prøve af. Nu, godt et halvt år senere, er både min tandplejer og jeg glade brugere af vores FotoSan®.

Vi oplever rigtig gode resultater på de PA patienter vi behandler, vi ser mærkbart friskere pochevæv og opheling.

"Besværlige" rodkanaler bliver bakterie- og betændelsesfrie, pt med tandkødsirritationer som fex herpessår, aphter, eller sår efter tandbehandlinger heler efter behandling med FotoSan® op i løbet af meget kort tid, eftersom FotoSan® både dræber bakterier, vira og svampe. Så de ting jeg tidligere kun troede at kunne behandle med laser, kan jeg nu behandle helt risikofrit med FotoSan® og med lige så gode, måske endda bedre resultater."

Tandlæge Helle Steenberg Skov

www.detgladesmil.dk
"Det er en rigtig god fornemmelse at kunne tilbyde behandling af PA-problemer med FotoSan®; det er smertefrit, effektivt og uden risiko for resistensudvikling. Samtidig er det en behandling uden særlige omkostninger!"
Connie Michelsen
www.koldingtand.dk
 

FotoSan®